top of page

NYT PLEJECENTER I HADSTEN

  • Forfatters billede: /G/A/A
    /G/A/A
  • 1. okt.
  • 1 min læsning

Opdateret: 24. nov.

For Favrskov Kommune fungerer vi som bygherrerådgivere i forbindelse med opførelsen af et nyt plejecenter på Hadbjergvej i Hadsten.

 

Det kommende plejecenter omfatter 60 plejeboliger, heraf 12 fleksible korttidspladser, samt modtagerkøkken, fællesarealer og servicefunktioner. Det samlede bruttoareal udgør 5.610 m², hvoraf 3.975 m² er boligareal, mens de resterende 1.635 m² udgør servicearealer, herunder multisal, modtagerkøkken, administration og personalefaciliteter. Projektet omfatter desuden tilhørende udearealer.

 

Bygherrerådgivningen har omfattet en grundig brugerinvolvering i den indledende fase – blandt andet via møder, workshops og studieture – hvilket har dannet grundlag for det udarbejdede byggeprogram.

 

Vi varetager hele rådgivningsforløbet fra godkendt lokalplan til aflevering af det færdige byggeri. Udbuddet er gennemført som en totalentreprisekonkurrence i form af en omvendt licitation med forudgående prækvalifikation i henhold til Udbudsloven.

 

Derudover omfatter vores rolle deltagelse i bedømmelsesudvalg, granskning og kvalitetssikring af projektdokumenter, løbende opfølgning samt deltagelse i afleveringsprocessen.

 

Projektet gennemføres i et tæt samarbejde med kompetente samarbejdspartnere. Drias er tilknyttet som rådgiver på ingeniørydelser, mens Rambøll varetager rådgivningen i forbindelse med commissioning. Selve opførelsen af byggeriet udføres af Byggefirmaet Knudsgaard, som er valgt som totalentreprenør på projektet.

 

Byggeriet forventes at stå færdigt ved udgangen af 2026.



 
 
bottom of page