MEJRUP KIRKE

Mejrup er et stort sogn, i rivende udvikling, og kirken er stort set fuld ved hver eneste gudstjeneste.

Der er rigtig mange barnedåb og her er alle dåbsgæster typisk med til dåben. Der har igennem mange år været brug for et dåbsværelse, hvor forældre med børn kan trække sig tilbage ligesom der har manglet et toilet i tilknytning til kirken.


Derfor har menighedsrådet opført en tilbygning til kirken på 37 m², hvor der er etableret dåbsværelse, tekøkken og handicaptoilet.

Kirkens varmeinstallationer er renoveret således at kirken nu kan opvarmes efter kirkeministeriets varmecirkulære.


Muren i våbenhuset er 80 centimeter tyk og bygget af granitkvadre og tegl. Kvaderstenen murgennembrydningen er genanvendt i den nye væg i dåbsværelset.


Udgravningen til fundamenter og gulvkonstruktion samt murgennembrydningen fra våbenhuset ind til tilbygningen er udført i samarbejde med Nationalmuseets arkæologer.