top of page

EGTVEDPIGENS VERDEN - MUSEUM

  • Forfatters billede: /G/A/A
    /G/A/A
  • 2. sep.
  • 1 min læsning

Opdateret: 30. sep.


Vi har tegnet dette museum ved navn ”Egtvedpigens Verden”, hvor museumsoplevelsen er vendt på vrangen. Museet fortæller historien om Egtvedpigens Verden i kulturlandskabet omkring fundstedet for hendes grav. Oplevelsen foregår primært i naturen, understøttet af en portal til Egtvedpigens Verden – et formidlingsrum, der byder velkommen og introducerer den besøgende til den ventende oplevelse.

 

Her er der fokus på formidling, som inviterer til leg, bevægelse og læring, hvor sanserne sættes i spil, så både krop og hoved oplever Egtvedpigens rejse. Undervejs bevæger man sig gennem fem formidlingsstationer placeret langs et stort cirkelslag omkring Portalen. Her skabes oplevelser og fortællinger om livet i bronzealderen med fokus på pige- og kvindeliv, mytologi, handel, rejser m.m.

 

Egtvedpigens Verden er et museum, hvor formidling, bevægelse, leg, natur og kulturhistorie går hånd i hånd. Stedet byder på et oplevelsesrigt møde med en af de vigtigste fortællinger fra Danmarks oldtid. Denne fortælling begrænses ikke af en bygning; i stedet er museet vendt på vrangen og integreret i det landskab, som Egtvedpigen beboede for godt 3.500 år siden.

 

Projektet har et stærkt fokus på bæredygtighed, og derfor er materialerne nøje udvalgt. I projektet anvendes bl.a. genbrugstegl, træ og naturlige materialer som stampet ler.


 

BYGHERRE

  • Vejle Kommune

 

SAMARBEJDSPARTNERE

  • Niras

  • Urbanlab Nordic

  • BygherrePartner.


 
 
bottom of page