top of page

DANEPORK - NYT SLAGTERI

  • Forfatters billede: /G/A/A
    /G/A/A
  • 30. sep.
  • 1 min læsning

Slagteriet Danepork er udvidet til dobbelt kapacitet med ny bygning til administration og produktion. Laboratorier og administration er nyindrettet efter moderne standarder med plads til dyrlæger mv.

 

Ankomst sker fra øst via Tørskindvej, hvor bygningen markant træder frem i landskabet. Den er udformet til at skille sig ud og virke imødekommende, i tråd med Daneporks identitet og for at lette besøgendes orientering. Bygningen tager hensyn til konteksten og udnytter stedets potentiale. Hovedindgangen mod syd er tydeligt markeret og koordineret med parkering og adgang. En dobbelthøj foyer og et fremtrukket vindfang skaber en indbydende ankomst. Facaderne får dybde og variation via udhæng, vinduesbånd og mønstermurværk. Mod øst åbner bygningen sig med terrasse og opholdsområde i grønne omgivelser. Den nordlige facade henvender sig til ansatte og har murede siddeplinte.



Materialevalget er robust og afdæmpet. Lyse mursten kombineres med cortenstål på sternkanter, trapper og altaner, hvilket fremhæver overgange og giver varme. Mørkegrå vinduesrammer skaber kontrast og dybde. Den centrale foyer forbinder etagerne og fungerer som samlingspunkt. I stueetagen findes kontorer, mødelokaler og funktioner, mens 1. sal rummer showroom, kantine og testkøkken. En indre kerne med servicefunktioner frigør facaden til dagslys og understøtter en åben, zoneret planløsning. 


BYGHERRE

  • Danepork

 

SAMARBEJDSPARTNERE

  • Anton Knudsen A/S

  • Kingstoft ApS

 
 
bottom of page