top of page

BØRNEHUSET BÆKDALEN - HORNSLET

  • 12. jun. 2025
  • 1 min læsning

Syddjurs Kommune oplever en stor tilflytning og dermed øget behov for pladser i vuggestuer og børnehaver, særligt i Hornslet-området. Vi har været totalrådgiver for Syddjurs Kommune på udvidelse og ombygning af Børnehuset Bækdalen i Hornslet.




Børnehuset Bækdalen rummede tre børnehavegrupper og en vuggestuegruppe. Den eksisterende vuggestuegruppe skal fremtidigt fleksibelt kunne rumme de ældste vuggestuebørn eller de yngste børnehavebørn og skal udvides med en ny gruppe for vuggestuebørn. I den eksisterende bygning er der en række lokaler der ikke længere er tilstrækkelige arealmæssigt. Disse lokaler ombygges så de får nye funktioner i det nye børnehus.


Udvidelsen af Børnehuset Bækdalen er udformet som en enkel og let aflæselig tilbygning, der fremstår som en naturlig forlængelse af den eksisterende bebyggelse. Facaden viderefører det nuværende materialevalg med træbeklædning, hvilket sikrer en tydelig sammenhæng i helhedsudtrykket. Hvor den eksisterende bygning arbejder med flere farvenuancer, er tilbygningen holdt i én gennemgående farve – sort – hvilket giver den et roligt og markant arkitektonisk greb. Denne bevidste kontrast understøtter både en klar identitet for det nye volumen og en respektfuld dialog med det eksisterende.

Tilbygningen viderefører det arkitektoniske udtryk fra den oprindelige bygningsmasse, og samspillet mellem nyt og gammelt skaber en harmonisk og samlet helhed.

 
 
bottom of page