REJSEGILDE PÅ NY DAGINSTITUTION I SABRO - SOMMERFUGLEN

Den 1. september var der rejsegilde på vores spændende byggeri af nyt dagtilbud i Sabro. Her har vi tegnet et spændende projekt for Aarhus Kommune, en ny integreret daginstitution på i alt godt 1.000 m2.

Byggeriet opføres med bæredygtighedstiltag i form af bl.a. træ på facader og de fysiske rammer i daginstitutionen indrettes, så de giver optimale betingelser for både natur og udeliv samt motorik, krop og bevægelse. Projektet er designet og udarbejdet i samarbejde med RUM, AFRY og Wainø | Frandsen by- og landskabsarkitekter.

240 børn var mødt op til hotdogs ved rejsegildet og det var en fest i det gode vejr. Børne- og unge Rådmand Thomas Medom holdt en flot og kort tale, og håndværkerne blev hyldet for det flotte arbejde.

Den kommende leder af Sommerfuglen Bo spillede og alle sang med på husets sang - en egenproduktion, sommerfuglesangen, samt Mariehønen Evigglad. Efterfølgende var der pølser til alle.