HOLSTEBRO SVØMMECENTER INDVIET

Fredag den 30. september 2022 blev dørene slået op til det nyrenoverede svømmecenter i Holstebro.

Det tidligere badeland er forvandlet til et 4700 m2 stort svømmecenter med opdaterede og moderne faciliteter. De nye forhold har bevægelse og talentudvikling i fokus.


Det nye svømmecenter består af opgraderede bassiner: konkurrencebassin, multibassin, lege- og børnebassin og varmtvandsbassin. Der er etableret nye omklædning- og toiletfaciliteter. Herudover forbedrede publikumspladser og nye klubfaciliteter, hvilket giver ny mulighed for afvikling af stævner og konkurrencer for den lokale svømmeklub, Holstebro Svømmeclub.


Vi har været bygherrerådgiver og indledende arkitekt på projektet, med KPC som totalentreprenør og et rådgiverhold bestående af Årstiderne Arkitekter og AFRY.